Det siger eleverne

Her på siden har vi samlet udtalelser fra elever, der har gået på skolen i 7-9. klasse og som nu går på en videregående ungdomsuddanelse. Der kommer også udtalelser fra elever, som går på skolen nu.

Amalie og Liva, RP 2013-16

liva-amalie

Liva: ”Jeg valgte at gå på Rønde Privatskole, fordi jeg havde hørt meget godt om skolen. Min søster havde gået der, og jeg kunne godt lide, at det var en lille skole – og en boglig skole. Det var fedt at starte et sted, hvor alle var nye – alle havde mulighed for at starte på en frisk.

Det bedste ved at gå på skole var sammenholdet. Det er en lille skole, så vi kendte hinanden på tværs af årgangene. Når vi f.eks. var med i trekantturnering, lærte man at kende mange.

Nu hvor jeg går i gymnasiet er jeg rigtig glad for at have gået på privatskolen. Man lærte at koordinere dagligdagen og passe sine ting.”

 

Amalie: ”Ja, man lærte ligesom at man er nødt til at lave noget for at følge med. Noget af det bedste for mig var vores udveksling – Man lærte at stå på egen ben og at kaste sig ud i noget nyt. I det hele taget var vi på nogle rigtigt gode ture på Privatskolen. Vi var i Holland på udveksling, og selvom det er tæt på, så er der stadig store kulturforskelle.

Jeg synes, at man skal starte på Rønde Privatskole, hvis man har lyst til at prøve noget nyt på en skole, hvor man lærer noget. Man får fede oplevelser, men man lærer også at blive struktureret og klar til en ungdomsuddannelse.”

 

Christian, RP 2012-15

christian

”Min bror havde gået på privatskolen, og jeg havde kun hørt gode ting. Da jeg startede på skolen var det min oplevelse, at man fik mere ud af timerne her end på min gamle skole. Lærerne var bedre forberedte og der var et klart fokus på at blive klar til en ungdomsuddannelse. Vores udveksling i 8. klasse, som var et af højdepunkterne i min tid på Rønde Privatskole, gav mig modet til selv at tage på udveksling efter 9. klasse i Østrig.

Nu er jeg tilbage i Danmark på gymnasiet og jeg føler mig helt klart parat til en ungdomsuddannelse. Jeg lærte nemlig på privatskolen at lave mine lektier, når jeg fik dem for og at planlægge min egen tid, så jeg havde havde tid til skole og fornøjelser.”

  • Følg med i hverdagen på Instagram

  • Rønde Privatskole

    Rønde Privatskole er en tre-sporet overbygningsskole i naturskønne omgivelser midt i Syddjurs Kommune. Der er kort rejsetid med bus fra både Aarhus Nord og hele Djursland.

@ Rønde Privatskole - 2017