Skolens faciliteter

Her kan du læse om skolens faciliteter. Nogle af vores bygninger er næsten 100 år gamle, mens andre er helt nye. Men uanset hvor gamle bygningerne er, så er alt inventar opdateret, så det står på mål med de nyeste standarder.

Hvis vores elever skal nævne noget af det bedste ved at være elev på skolen, så svarer mange: kantinen!. Det betyder ikke at undervisningen, det sociale, eller studiemiljøet ikke er i top – men kantinen er bare så god!

Hver serveres der boller, sandwiches, varme og kolde retter og der sælges også juice, vand og frugt. Alt maden er frisktlavet af vores dygtige køkkenpersonale.

Der er plads til at sidde og spise i fællesområderne, som vi deler med Rønde Gymnasium. Der er store åbne rum og små lukkede rum, hvor man kan nyde sin frokost. Eleverne kan også tage maden med tilbage til klasserne.

kantine

Lækre burgere fra vores skønne kantine.

Alle vores klasser er udstyret med projekter, der gør det muligt at vise præsentationer og film nemt og problemfrit. Vi har et stærkt trådløst internet, da vi er klar over vigtigheden af at være koblet op på nettet. Vi anvender IT i vores undervisning. Det gør vi både ved at anvende IT-baserede undervisningsplatforme og f.eks. gennem værktøjsfag som spilprogrammering og online kommunikation.

Vi har en dedikeret IT-ansvarlig, som hjælper eleverne med at installere programmer og “fixe” problemer, når de opstår.

Vi har indkøbt Office 365 til alle vores elever. Det betyder, at alle elever har et godt redskab til at løse de opgaver, de bliver stillet.

it

Eleverne medbringer selv PC/Macs og er gode til at hjælpe hinanden, hvis der er problemer.

 

Klasselokaler

Vores klasselokaler er delt i tre områder. Vores 7. og 8. klasser hører hjemme i vores gamle grundskolebygning. Her har 7. årgang øverste gang og 8. nederste. Undervisningslokalerne er moderniserede og der er både drenge og pigetoilet i bygningen. Der er fælles studieområder på gangene.

Studieområder

Vi deler to store studieområder med Rønde Gymnasium; Glashuset og Det nye studieområde. Her er store åbne fællesområder og små grupperum. Her er altid liv og bevægelse, men god arbejdsro. Vi bruger disse lokaler meget i undervisningen, men eleverne bruger dem også efter undervisningen til gruppearbejde. Derudover bruges de flittigt i spisepauserne.

Faglokaler

Vi har gode faglokaler til både fysik-kemi, biologi og musik. Vi holder vores faglokaler opdaterede, så vores elever altid kan løse de opgaver, de bliver stillet.

Idrætslokaler

Vi har vores egen gymnastiksal og træningslokale med tilhørende omklædningsrum, som kan bruges af eleverne – også uden for undervisningen, dog efter aftale. Vi låner idrætshaller ved Rønde Høj- og Efterskolen i vinterhalvåret. Om sommeren bruger vi en fodboldbane bag Rønde Bibliotek, byparken, skovene omkring byen og vores mange grønne områder.

grundskolebygning

Studiemiljø i grundskolebygningen.

 

 

 

 

 

@ Rønde Privatskole - 2017