Pressemeddelelse: Ny ledelse på Rønde Privatskole

NyhederKommentarer lukket til Pressemeddelelse: Ny ledelse på Rønde Privatskole

Rønde den 1. juni 2018

Bestyrelsen for Rønde Privatskole har ansat Esben Jacobi Broni Jensen som skoleleder med tiltrædelse den 1. august 2018.

Esben kommer fra en stilling som pædagogisk leder på Hou Skole, men har i sit undervisningsliv været omkring både efterskole og opgaver som ungdomskonsulent ved Aarhus Amts Landboungdom & 4H.

Esben blev valgt som leder i et udfordrende og spændende ansøgerfelt.

I sin fritid er Esben håndboldtræner, står på ski og løber, men han er først og fremmest godt gift og har to sønner på 15 og 18 år.

Esben fortæller, at han glæder mig rigtig meget til at starte til august. ”Glæder mig til at lære alle de ansatte og eleverne at kende og til at arbejde sammen med dem om at lave god og engageret skole”.

Sidst men ikke mindst, Esben har trådt sine børnesko i lokalområdet.

Samtidig med Esbens ansættelse er det så heldigt, at skolen allerede havde gode kræfter til at indtræde i ledelsen. Kristoffer Simonsen er blevet ansat som viceskoleleder og Sascha Kjær Støckel er blevet forfremmet til stillingen som administrativ afdelingsleder.

Tom Søndergaard

Konstitueret skoleleder

@ Rønde Privatskole - 2017